Dum eller ikke seriøs nok
Dette er til jer som ikke er ordblinde, eller ikke har en ordblind tæt på, og som stræber efter at være perfekte, og til jer der har modstand på en person som tør at vise sine stavefejl.
Hvorfor giver stavefejl et indtryk af at personen er dum eller ikke seriøs nok?
Ordblinde bliver mange gange set ned på, da der må være noget galt med dem, da de ikke er normale. Det er et manglende behov og ansvar for forståelsen, hvad det vil siges at være ordblind. Ordblinde bliver dømt til at være unormal, dum, svag, uegnet, og tage skoleår om, taber, langsom, spild af tid at hjælpe samt gået glip af hjerneceller ved fødslen. Jeg kunne blive ved med at nævne domme jeg har hørt og selv fået smidt i hovedet. Personen der dømmer, fortæller mere om personen selv, et manglende ansvar, som personen fralægger sig i sin dom.
Jeg har stave- og talevanskeligheder
Jeg har stræbet efter at være perfekt og bange for at glemme noget, jeg frygtede folk så mig som dum og ikke tog mig seriøs, så jeg kæmpede ekstra hårdt for at blive god nok, men hvad er godt nok? Jeg støder ret tit på at blive dømt for at være dum, og at personer aldrig vil tage mig seriøs hvis jeg har fejl i mine tekster som jeg lægger op.
Jeg er testet for at være på grænsen til at være ordblind. Jeg har været heldig i skolen, fordi jeg har forsvaret mig selv og sat en mur op, så andres ord ikke gjorde så ondt, eller gjorde jeg det? Jeg valgte at ignorere det folk sagde, troede at jeg beskyttede mig selv, jeg ønskede ubevidst at overleve, det jeg faktisk gjorde, var at lade dem træde på mig.
Denne handling byggede blandt andet mit usunde mønster op, så at jeg blev dårlig til at sige fra, og jeg tog det mønster med mig ubevidst i mine voksne år. Jeg møder mange, der kommenterer på mine fejl, da jeg tør at vise mig selv DEN DAG I DAG, igennem jeg fralægger at stræbe efter at være perfekt i mine tekster og udtalelser på video. Jeg havde fået nok af at stræbe efter at være perfekt, som jeg aldrig fik opnået, så hvorfor skulle jeg?
Dette var en af de mange grunde til, hvorfor jeg kom til det punkt hvor jeg havde planlagt min egen død og var sekunder fra at dreje rattet i bilen og køre galt. Jeg valgte, at nu var min tid kommet til, at jeg vælger at elske mig selv for alt både det positive og det negative. Jeg havde fået nok, og havde brug for at vise hvem jeg er og være STOLT af det.
FUCK IT
Jeg har prøvet at øve en tekst og have en tekst på mig før jeg lavede videoer, for hvis jeg gjorde det, i stedet for at tale direkte impulsivt fra hjertet, så ville jeg blive taget seriøs og videoen ville blive liket, delt og kommenteret. Det gjorde jeg jo i lang tid, da andre måtte vide bedre om hvad der interesserer personer ude i verden, så jeg kunne få spredt mit budskab, Keep Wild Animals Wild.
Jeg havde så meget modstand, og det var ikke sjovt for mig at lave videoer, så jeg holdt op med at lave videoer. Den skide perfekthed tog næsten livet af mig. Jeg tog et SERIØST ANSVAR om at være uperfekt i mine videoer, og her begyndte jeg at have det sjovt igen. Det var min start til at kunne elske at lave fejl og være uperfekt, samt lykkelig. Mine stave- og skrivevanskeligheder er en del af mig.
Dum og useriøs er jeg, og jeg har en enestående gave, som jeg tør at vise, om at jeg er menneskelig, ægte. Jeg byder alle folks grin velkommen, fordi i deres grin ad mig, gå de glip af at lære af min visdom om at være ægte. Desværre viser deres dømmende handling om mig, at de sidder fast i deres egne fejl, og deres fokus er at finde fejl i andre, så de glemmer deres egne fejl, i stedet for at vælge at leve.
Tak for at du valgte at læse mit blogindlæg og tak for dig.
Alt det bedste til dig fra mig, Tanja Andersen