Følelsernes vold

Levende død

”Min virkelighed er ikke virkeligheden”

Min hjerne lukkede ned, jeg vendte mig om, tog en kop og kastede den med alt hvad den kunne trække, jeg ramte lige over min daværende kærestes hoved, og den gik itu. Jeg føler jeg har mistet forstanden, og mærker en besættelse der tager over min krop når jeg mærker forkerthedsfølelsen.

Jeg går i krig

Tekst fra situationens fortid

Når jeg bliver ramt af følelsernes vold, er det en følelse af mørke der tager over, og der kommer en varme i min krop som en aktiv vulkan, og jeg bliver til en tikkende bombe, der kan springe et bord i små stykker inde i min krop, og springe baner af huden af, hvorefter jeg bliver spærret inde i mørket, og der er intet lys at se. Jeg sidder alene, knust, indebrændt, og ramt af en følelse af at blive holdt nede og klemt om halsen, så jeg ikke kan trække vejret. Jeg har fortjent at blive låst fast, så jeg ikke kan skade dem jeg elsker.

Jeg kan ikke komme fri og få luft, jeg føler at der er en der holder mig tilbage, og lænker der holder rundt om min mave og kvæler mig så jeg kan ikke kan komme nogle vegne. Jeg sidder fast. Skridtet frem imod at lære at virkelig elske hvem jeg er og tage ejerskab for det jeg har fortjent, og for hvad jeg kan give til verden, er umulig at opnå. Jeg føler ondskaben har kløerne i mig, jeg er lammet. Hvorfor bliver jeg ikke elsket? Hvordan kan personer i mit liv kunne det, hvis jeg lever med en maske og er indespærret i monsteret og det mørke fængsel?

Jeg levede i skyggen af andre, levedr andres liv, efterlevede andres forventninger til hvad der er der rigtige at gøre, og hvordan folk kan lide mig og gerne vil have mig. Hvornår kommer jeg til punktet, hvor nok er nok? Jeg oplever frustration, sorg, vrede så tit, og mærker monstret bliver lukket ud af buret gennem de små udbrud der kommer gennem tremmerne, en indre vulkan der er ved at springe i luften, som rækker ud med sine glødende klør, for at få andre til at bløde og mærke min smerte.

Jeg står for at sige min mening og være trofast overfor hvordan jeg har det indeni, men når jeg åbner min mund over for en der står mit hjertet nært, og denne person har en anden mening eller oplevelse af mig, kan jeg komme i tvivl og begynder at tænke over det, hvorefter jeg siger til mig selv, at den anden person kender mig bedre end jeg selv gør. Jeg giver personen ret, og jeg makker ret og kommer ind på linje igen, for jeg må ikke skille mig ud med min indre energi eller mening, jeg må være syg i mit hoved. Jeg slår mig selv i hovedet med den grimmeste kritik og ord der sårer.

Jeg føler at jeg bliver holdt nede af min egen ydre facade og undertrykker mit indre barn, for mit indre barn er ikke velkommen. Hvad ville der ske, hvis mit indre barn bliver sluppet løs? Dette må føre store konsekvenser med sig. Den største konsekvens levede jeg i ved at miste mig selv, og leve andres liv, og tilpasse mig forventninger, fortolkninger og undgå at svigte dem der står mit hjerte nært, men sandheden er den, at det jeg gør aldrig er godt nok. Jeg er levende død i mit eget liv.

Jeg følte jeg blev mere og mere presset op mod væggen og ikke kunne trække vejret, jeg følte mig kvalt, fordi jeg sad på domstolen, da min daværende kæreste tit stillede spørgsmål, som jeg følte jeg skulle stå til ansvar for at svare på. Jeg følte han ville fikse mig, jeg fik nok. Mit indre fængsels port sprang op, da jeg kastede en kop efter ham med alt hvad den kunne trække. Jeg begyndte at kunne trække vejret, fordi nu var mit indre fængsel sprængt i stykker, jeg var fri for de fire vægge der holdt mig undertrykt, fordi nok var nok NU!

Brug dine redskaber Tanja

Daværende kærestes ord:
”Tanja, du ødelægger ALT det du rører”

Jeg får en kæmpe forløsning af at frigive min energi, i at skrige, råbe, slå og ødelægge ting med alt energi jeg har i min krop. Der er noget galt med mig, dette var mit svar på min nyopstået kontakt til min indre vrede. Når jeg virkelig bliver vred, får jeg et ønske om at nedlægge personen foran mig. Efter min handling føler jeg at jeg kan trække vejret og jeg føler mig fri. Desværre bliver jeg voldsom ked af det lige efter en voldelig handling, da jeg har ødelagt noget i mine handlinger, og skal IGEN rydde det op og tage ENDNU et ansvar for mine handlinger.

Jeg prøvede at snakke med en del fra min master coach uddannelse, om mine tanker, følelser og handlinger. Det jeg fik at vide, var at jeg skulle bruge mine redskaber, som jeg har lært gennem mine coachuddannelser. For hver gang jeg delte, blev jeg mere og mere ked af det, og mange gange gjorde jeg det nemmeste ved at sige: Det har du sikkert ret i. Jeg fik fred og de stoppede med at gøre sig klog på mig. Jeg fortalte mig selv, at jeg må være mindre begavet, siden jeg reagerer uden at tænke på hvad det klogeste er at gøre i denne situation?

Ja hvorfor bruger jeg ikke redskaberne? Jeg havde valgt at lukke ned, da jeg oplevede megen smerte ved at dele, og jeg havde smerte nok i forvejen. Min daværende kærestes svar til mine reaktioner, var at jeg havde PTSD. Jeg følte han gav mig en label og sagde jeg var psykisk syg, jeg lukkede fuldstændig ned, for det var så smertefuldt for mig at høre på, fra en jeg virkelig holdt af. Jeg følte mig som et monster og ALDRIG kunne gøre noget rigtig.

Jeg er bange for mig selv

Når jeg blev ramt af følelsernes vold, handler jeg lige med det samme, når jeg mærker min vrede, det er ude af min mund eller jeg bliver voldelig fysisk. Mine følelser tager over, og jeg føler jeg bliver en helt anden person som tager styringen af mine handlinger. Jeg prøver ALT hvad jeg kan for at holde tilbage, når jeg mærker lidt af den power, som ligger i min skjulte vrede, men den er så kraftig og kommer tilstede på under et sekund. Jeg er parat til at ødelægge personen der står foran mig, og det der står på min vej. Hvad vil det næste være at jeg gør?

Jeg vælger at stå fastlåst, holde mig fast på stedet når jeg mærker vrede, fordi jeg er bange for, hvis jeg bevæger mig, går den i udbrud. Hvad sker der med mig, jeg går fra grøn til rød, hvorfor har jeg ikke realisten tilstedeværelse i min sunde fornuft, så jeg kan gøre brug af de redskaber jeg har lært under min coach uddannelse. Min power blev større og større og jeg blev mere bange, og føler mig mere som et monster, for hvad fanden sker der med mig, jeg er jo en god pige?

Daværende kærestes ord:
”Tanja, jeg har ikke lyst til at få børn med den du er”

Hvem er jeg blevet til?

Læs mere om det i det næste kapitel. Hvis du ønsker at læse mere, gå tilbage og vælg et andet kapitel, hvor overskriften taler til hvor du er i dit eget liv.

 Tak