• The-Miracle

Kroppens befrielse

Hvordan kom jeg til det punkt, at jeg kastede en kop efter min kæreste? Jeg væmmes over at jeg var en der behagede og at jeg aldrig kunne tilfredsstille folk i mit liv. Det var aldrig ”godt nok”. Min kæreste forklarede mig tredje gang, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde. Han gjorde sig bedreviden på mig. Min krop, følelser og tanker havde fået nok.

Desværre kommer vi alle ikke til det punkt, hvor vi har fået nok og vælger at leve vores liv, som vi ønsker for os selv. Dette kan skyldes forskellige ting fx, har vi ikke har fået nok af smerte, frygt, eller vi er groet fast i vores egen sorg og omgivelser.

Hvornår stopper det, ”jeg kan ikke mere”. Jeg føler mig kvalt, jeg kan ikke grine, hvorfor kan jeg ikke se mit formål foran mine øjne mere og jeg føler, jeg går itu inden i, når jeg hører sætningen, ”Jeg savner, at se dig smile og grine Tanja”. Jeg ved ikke hvorfor, jeg ikke kan grine, ”hvorfor kan jeg ikke grine mere?”.

Jeg frygter, at være alene, så jeg må hellere holde mit sande jeg undertrykt så andre kan være omkring mig. Da jeg smed koppen, åbnede det mit indre fængsel. Jeg er ude af mit fængsels smerte, døren er lukket bag mig, hvad vil der nu ske? Hjælp! Jeg føler mig, som en jaguar, som vil slå fra sig, når nogen yder psykisk vold på mig, ved at fortælle mig, hvorfor jeg gør, som jeg gør, gøre sig bedrevidende på mit liv, dømme mig og påpege alle mine fejl, uden at erkende sine egen fejl.

Min indre jaguar har lange skarpe klør, skarpe som knive. Jeg føler mig dum, når jeg er vred. Hvordan kan det være, at jeg aldrig har lært at være vred? Hvorfor har det aldrig været accepteret, at jeg var vred som barn? Jeg er nu 29 år og er ved at lære, hvem jeg er i min vrede. Det er rigtig svært at lære min indre jaguar at kende, for mine lange skarpe klør, gør dem jeg elsker ondt.

Vreden er en grundfølelse vi alle mennesker har, og en vigtig følelse at lære, elske og acceptere, for igennem vreden kan vi sætte sunde grænser, være handlingsfulde og passionerede. Vreden er også en følelse mange frygter, det gjorde jeg selv. Vreden vil redde verden, hvorfor? Fordi igennem vreden har vi mulighed for at sætte handling bag vores ord og blive en ”GØRE”.

Jeg velkommer min vrede. Jeg har brug for mit indre rovdyr – Jaguaren. Jaguaren er det største kattedyr i Nord- og Sydamerika og dræber med biddet gennem kraniet mellem ørerne. Jaguaren er en dygtig svømmer og bruger gerne regnskovenes floder til at snige sig ind på sit bytte. Truslerne bliver større i Amazonas, da der bliver fældet skovområder på størrelse med tre fodboldbaner hvert eneste minut! Det sker især for at skabe plads til sojaproduktion og græsningsområder til landbrugskvæg. Vælg personligt ansvar til, vælg kødet fra, vælg at leve ud fra essens – og bliv veganer, fravælg en smagsoplevelse fra dit ego om at spise et dødt dyr og dermed støtte, at Amazonas bliver fældet for at give dig en smagsoplevelse.

”Jeg stoppede med at være ligeglad, derfor blev jeg veganer”

Oktober 2018 slog min kæreste op med mig, og jeg følte en befrielse inde i mig selv, for jeg sad fast og havde brug for en stor ændring i mit liv, for at komme fri for mit indre fængsel.

Forsættelse følgere i kapitel 3.