Kapitel 3: Tanja er du okay?

Uha… Jeg har den evne at få folk til at spørge mig om jeg er okay eller få den fornemmelse, at jeg har det dårligt. Hvorfor mon det? Spændende at jeg kan få den reaktion frem i folk i mit liv og på min vej. Jeg er meget sanselig og levende i min kommunikation, fordi jeg har evnerne til at frembringe fortidens følelser i mit sprog og i kroppen.

Det spændende i det er, fordi den reaktion jeg får frem i personerne, har intet med mig at gøre, men med dem selv. Et ansvar som mangler at tages. Det er kroppens sanser som kalder på opmærksomhed, ja det kan være skæmmende, og vi fleste har ikke lært at lytte til vores sanser, men i stedet for, at dømme mig for dem. Den person som dømmer mig, spejler sig i mine følelser, her er det meget nemmere at få en reaktion, og spørger om jeg er okay, end at mærke ens egen følelser.

”Det jeg siger til dig, kommer udefra en følelse jeg selv har brug for at tage ansvar for”

Jeg har aldrig lært at snakke om mine følelser med en lethed, accept og tilgivelse til mig selv. Så jeg holdte de fleste gange følelserne tilbage, og opsøgte relationer der var dårlige for mig og holdt mig travlt optaget, for så var muligheden for at mærke mine følelser lukket. Da jeg var 27 år, indså jeg at den var helt gal, og jeg følte mig så alene, forkert, uduelig, mærkelig og nået var glat med mig, fordi jeg havde de følelser jeg havde.

Jeg opsøgte at tage en coach uddannelse hos Mindjuice, som var livsændrende for mig. Jeg lærte at snakke om mine følelser, og gå i dybden med dem i det mørkeste mørke. Det gav sådan en befrielse, at jeg turde sige det i et rum, hvor folk ikke ville dømme mig. Jeg fik kærlighed og forståelse. Jeg forstod det mange gange ikke hvorfor personer gav mig kærlighed og forståelse, når jeg delte mine følelser. Det blev nemmere og nemmere at snakke om hvad jeg havde gået rundt med i 27 år inde i mig selv.

Jeg fik tit af vide, at jeg endelig ikke måtte stoppe, fordi jeg turde tale om det andre ikke turde tale om. I det jeg turde i italesætte det, gav det andre muligheden for at åbne op for sine egne følelser, som de gik rundt med. Jeg fik meget anerkendelse på hvordan jeg kunne være så hudløs ærlig. Jeg tog det ikke ind, for jeg var bare mig?. Jeg delte mine følelser for min egen skyld, fordi jeg havde fortjent at kunne tilgive mig selv for alle mine dumme handlinger.

Efter 4 års træning om at snakke om mine følelser, og været tæt på at ende mit liv, vendte jeg mit liv om til kærlighed. Jeg er meget sanselig og kan tjekke ind og ud af en følelse for min fortid, og vælge at give slip og komme tilbage til nutiden. En magisk rejse jeg giver mig selv og ved jeg har kræfterne til at tilgive og give slip, hvis der var nået fra fortiden som gør ondt. Hvis jeg opdager, at der er nået jeg mangler at arbejde med, vil jeg tage det i dette øjeblik, for i jeg siger det kan vente, siger jeg ubevidst til mig selv, at det ikke er vigtig at hele og give mig selv tiden til at hele en sorg.

Sorg samler sig sammen, og til sidst vil den nedbringe vores energi og måske give os en depression. Jeg taler ud fra min egen erfaring her og hvad jeg har lært fra mine relationer. Det er de små smertefulde øjeblikke som kan samle sig sammen til den store sorg. Dette vil give dårlige selvværds problemer, vaner og mønster.

”Turen ned er gratis, og turen op igen koster”

Jeg elsker mig selv i dag. Jeg er den vigtigste i mit liv og jeg fortjener KUN det bedste fra mig selv og fra mine relationer, med ærlighed og autentiske. Tak.

© Copyright - This is the blog of Tanja Andersen, the founder of Serve Global Wildlife. It is her personal blog, and she is responsible for and the sole owner of its contents. The contact information is connected to her private email at Serve Global Wildlife.