Fraskrivelse af ansvarlighed
Mange i denne verden ved ikke hvem de er og hvor de passer ind.
Mit 27-årige jeg: Hvad er der galt med mig, siden jeg har de her følelser? Jeg føler mig ikke accepteret eller at der er plads til at jeg udfolder mig, da alle omkring mig ser mine fejl, hvis jeg ikke stræber efter det perfekte udseende, har de helt rigtige ting i mit hjem, har de rigtige tøjmærker og mener at jeg fralægger mig et ansvar ved at jeg siger “man” i min kommunikation, for at ingen kan se mine fejl eller hvor dårligt jeg har det.
Hvem er jeg? Jeg har forskellige personligheder sammen med mine venner og veninder, familie og kollegaer, hvem er jeg? Hvad vil jeg? Jeg føler mig ikke tilpas i min egen krop, hvorfor gør jeg ikke det? Jeg skal være taknemmelig for det jeg har, jeg er jo ikke syg. Hvorfor flyver mine tanker væk fra nutiden og dagdrømmer om et andet liv. Hvis jeg ønsker mig et andet liv, kan jeg jo gå efter det. Jeg føler mig fastlåst og frosset til at tage skridtet.
NUTIDEN
Da jeg var 27 år, ledte jeg efter en der sagde tingene helt som de var inde i personen, og tog et personligt ansvar i sin kommunikation, ved at sige: JEG… Ærligt, alle jeg mødte, snakkede ud fra ordet “man”, hvem snakker de om? Er det om personen selv, mig eller fællesskabet. Gennem de personer jeg mødte som brugte ordet “man”, lærte jeg at fraskrive mig selv for at tage et personligt ansvar. Da jeg kom ind på coach uddannelsen hos Mindjuice, lærte jeg på denne uddannelse at sige JEG, og det er kraftfuld kommunikation.
Jeg kan godt forstå at det kan være skræmmende at bruge ordet “jeg” i ens kommunikation, for ved at jeg bruger ordet “jeg”, tager jeg et personligt lederskab i min kommunikation, og jeg har sværere ved at flygte fra det jeg lige sagde. I forhold til hvis jeg brugte ordet “man”, og dermed fraskriver mig et ansvar, og personer udefra har sværere ved at komme efter mig, for hvem snakker jeg om?
Nu hvor jeg er blevet så bevidst om hvor meget min som din kommunikation har af kræfter, psykisk, vælger jeg at sige til personer der siger “man” til mig: “Hvem er man”? Eller jeg vælger de personer fra i mit liv. Jeg gør dette for mit eget bedste, fordi jeg er den vigtigste person i mit liv. Min tid er noget af det mest kostbare, og jeg vælger at være omgivet af personer som TØR gå ind i bokseringen, som tør at få tæsk, der ikke bakker ud når det er hårdest at kæmpe. De her personer tager jeg imod feedback fra, fordi de ved hvordan det er at stå for noget der er større end een selv og er modig nok til at give sit liv for sin sag.
Hvorfor vælger jeg dette? Jeg kan se nu hvad de store speakere i USA mener med, hvor vigtigt det er at omgive sig med personer der tør at gå ind i bokseringen, der arbejder med sit mindset, er ansvarlige i sin kommunikation, og er nået til et tidspunkt i sit liv, hvor man tør at give slip på sikkerheden, gå fra hus og hjem og job, for at udleve sin drøm.
Der er så mange der dømmer i sin kommunikation, undertrykker den anden, eller lægger sin egen fortid over på personen, fordi måske personen der gør det, har svært ved at høre om andres succes eller lykke.
Det slutter nu! Fordi jeg vil mit eget bedste, fordi jeg fortjener kun det bedste.
Hvor vigtig er du i dit eget liv?
Ja, hvor vigtig føler du dig i dit eget liv? Hvorfor siger du ikke fra over for personer der starter med ordet “du” eller “man”? Ved at de siger “du” i deres kommunikation, så er de ovre i dig, og kan psykisk ødelægge det som du har gang i, eller de presser dig længere ned, ubevidst som bevidst. Hvornår vælger du at tage dig selv seriøst, ved at stå op for dig selv? Yes, du risikerer en afvisning eller at miste personen, men hvor vigtig er personen for dig, hvis personen ikke vil dig det bedste?
Hvad er den største konsekvens, der kan ske ved at du siger fra?
Jeg skulle helt ned i jorden, til punktet hvor jeg planlagde min egen død. Hvis jeg ikke havde haft evnen til at spørge om hjælp og ringe til min veninde og fortælle hvad jeg havde gang i, eller selv havde oplevet smerten ved min egen fars selvmord, hvem ved hvor jeg var endt i dag? Jeg valgte at jeg ville leve og jeg havde fortjent at være lykkelig.
Hvor langt ned vil du gå, før du vælger med oprigtighed at leve?Ja være hvem du virkelig er inden i dig selv. Ja, hvem du ønsker at være inden i dig selv. Hvad fortjener du?
Jeg håber jeg kan hele din ubevidste og bevidste smerte, som du gemmer væk inden i dig selv. Jeg er personen som jeg ønskede at være, da jeg var 27 år. Jeg deler kun det som jeg har erkendt, accepteret, er taknemmelig for, har tilgivet mig selv for og fundet styrken, fordi her er den del af mit liv, nemlig et mirakel. Jeg ville ikke være denne person uden alt det jeg har gået igennem, min fortid definerer ikke hvem jeg er, den har skabt den jeg er. Jeg elsker mig selv for alt der er sket.
Tak for at du læste med her til.
Hvad gennemgår du af følelser inden i dig, som du vælger at gemme væk?
Hvad for en følelse har du brug der bliver sat ord på? Jeg er her for at hjælpe dig, med at belyse din følelse, så du kan lære at være i den, føle dig acceptere for den, og med tiden kunne elske den og kunne tale om den. Jeg er her for dig, skriv din følelse til mig. Du vil være anonym, jeg taler ud fra min egen oplevelse af følelser fra mit eget liv.
Du har nu chancen for at jeg kan give belysning på det du gemmer væk. Yes, du gemmer noget væk i dig, siden du har valgt at læse med hertil. Skriv den til mig, og lad mig hjælpe dit indre lille barn med at stråle.
Du er et mirakel, JA DU ER ET MIRAKEL, fordi du har en speciel evne, du ved hvad den er, hvis ikke, har du ansvaret for at finde den, fordi du er en speciel person, som den du er lige nu, og her sammen med mig. Jeg er her for at vise dig vejen til det du drømmer om.
Tak for dig.