Selvmord, let udvej

Jeg ved at jeg har brug for at lade min bil være når jeg er træt. Jeg vil ikke mere, jeg har brug for at komme i skoven, komme væk og kunne slappe af. Jeg kan ikke holde til mere, jeg vil ikke dette liv mere, hvorfor er det lige mig der skal blive udsættes for kriser gang på gang. FUCK det, at der er en mening med alt, det er den største løgn, for hvordan kan det gøre så FUCKING ondt indeni, jeg kan ikke holde til mere, jeg kan ikke mere.

Jeg tager bilen og hvis jeg kører galt kører jeg galt, så kan jeg hade mig selv endnu mere. Mine tårer triller ned ad mine kinder og gør mig træt. Jeg ville ønske jeg kunne sove sødt nu, og stoppe denne smerte indeni. Jeg er alene, ingen forstår mig, udover jeg føler personer i mit liv prøver at fikse mig, jeg føler at jeg er en STOR FEJLTAGELSE på denne jord.

Hvis jeg drejer rattet hurtigt og hårdt i bund, vil jeg køre med fuld fart ind i et vejskilt, og forhåbenligt vil min bil med mig i blive ødelagt. Jeg skal dreje hurtigt nok, for at slutte det hurtigt. Jeg prøver i små ryk, lidt efter lidt med tankerne: drej hurtigt, drej hurtigt. Jamen hvad med dem bag mig, dem kommer jeg til at tage med i styrtet. Det ønsker jeg ikke.

Jeg er her stadig og jeg føler mig død indeni, levende død, svært ved at mærke noget som helst godt. Der er kun problemer i mit liv. Hvorfor skulle jeg prøve at få et godt liv? Hvorfor? Jeg ringede til min veninde Camilla, for at fortælle hvordan jeg havde det og om mit selvmordsøjeblik. Hun blev så ked af det og sur, og jeg blev så ked af det, for den side havde jeg aldrig oplevet af hende før.

Undskyld

Camilla sagde: ”Det er for let en udvej at du vil tage dit liv”. Jeg så min far foran mig, for han valgte at tage sit eget liv i 2006. Jeg huskede tilbage på den følelse jeg havde efter han havde efterladt min søster og jeg på den meste utaknemmelige måde. Ja det er en for let udvej at vælge at tage sit eget liv.

Samtalen var rigtig kort, som jeg husker den. Denne samtale vendte mit liv 180 grader. Jeg kom også i tanke om at jeg havde lovet min mor at søge hjælp, hvis jeg kom så langt ud at jeg ikke ville leve mere. Jeg tog mit løfte til mig, for min egen skyld, fordi jeg ville leve og finde min plads i verden, samt holde mit løfte. Selvmord ville være den nemmeste udvej for mig og ikke det værd, med alt den smerte jeg ville påføre dem jeg elsker og de der elsker mig, og det var det sidste jeg ønskede mig i mit liv, at gøre dem jeg elsker ondt. Nu stopper den smerte jeg påfører mig selv, fordi jeg har fortjent KUN DET BEDSTE.

Jeg mødtes med Camilla et stykke tid efter min episode, og vi fik snakket om denne dag hvor jeg ringede til hende med mit behov for at stoppe mine indre lidelser. Hun sagde til mig: ”Jeg troede ærligt at du ville tage dit eget liv og det sagde jeg også til mig, at nu ville jeg miste dig”. FUCK, Hvordan har jeg kunne komme så langt ud?

Camilla og min skønne mor er mine to engler, dette kapitel er for ære for de to. Jeg elsker jer højt og jeg kan med stolthed i dag sige: ”Jeg elsker mig selv med alt hvad jeg er og ikke er, samt jeg er taknemmelig for alt hvad jeg har i mit liv, LIGE NU og HER, jeg er opfyldt af selvkærlighed, selvforgudelse og jeg kan nu meditere kærlighed ind i mit hjerte. Mit liv ville jeg ikke bytte for et andet”.

Hvordan lærte jeg at elske mig selv? Læs mere om det i kapitel 4.

Tak for at du læste med hertil. Hvis du ønsker hjælp til at kunne forstå dine følelser, for eksempel en bestemt følelse som du har det svært med, og blive bedre til at sætte ord på den og lære at elske den. Tag kontakt til mig lige nu, jeg er her for dig og din indre gudinde og konge, som FORTJENER at lyse din verden op.

Skriv jeg venter på dig

4 + 1 = ?

© Copyright - This is the blog of Tanja Andersen, the founder of Serve Global Wildlife. It is her personal blog, and she is responsible for and the sole owner of its contents. The contact information is connected to her private email at Serve Global Wildlife.