Uansvarligt at bruge ordet man

Jeg tænker, du er nok opvokset til at bruge man i din kommunikation, som den største del af Danmarks befolkning er blevet. Der er intet galt med det.  Jeg er selv opvokset med det. Desværre frakobler det mig i at konnekte til et personligt ansvar jeg mangler at tage, fordi min hjerne ved ikke hvem jeg snakker om, da jeg snakker i tredje person. Er det dig jeg hentydede til, er det Katja, generelt samfundet eller er det mig selv? Jeg er uansvarlig for mine handlinger, holdninger og følelser, ved at bruge ordet man. Det er ubrugeligt for min hjerne at huske, og vil smide det væk, for hvem er man?

Bruges for at henvise til en ubestemt person som repræsentant for en gruppe eller for mennesker i almindelighed.

Bruges for at henvise til den talende selv, ofte for at gøre udsagnet mere generelt eller for at underspille sin egen rolle.

Bruges for at henvise til den eller de tiltalte, ofte for at gøre udsagnet mere generelt eller som udtryk for en lidt nedladende eller fornærmet holdning.

Faste udtryk med ordret ”man” er blevet brugt i mange år. Da det er et fast udtryk og alle bruger det som en dårlig undskyldning at bruge, men hvor henne tager du et ansvar i at komme med den tilbagemelding? Jeg som du har et ansvar for, at vælge at ændre vores kommunikation.

Her er der nogle faste udtryk som mange bruger i mit netværk, der findes 70 på www.ordnet.dk. Jeg kommer også med de tilsvarende sætninger, som jeg anvender:

A. Den man elsker, tugter man

B. Ligge som man har redt

C. Man har et standpunkt til man tager et nyt

D. Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af

Ved jeg kan tage et personligt ansvar for hvad jeg gerne vil kommunikere, kan jeg sige i stedet for som den ansvarlige leder jeg er:

A. Den jeg elsker, tugter jeg

B. Jeg ligger som jeg har redt

C. Jeg har et standpunkt til jeg tager et nyt

D. Hvad jeg ikke ved, har jeg ikke ondt af

Ja det er jeg. Det er egoistisk af mig at stå op for mine egen behov, være ansvarlig og lederen i mit eget liv. Jeg voksende op med andres behov før mit eget. Dette startede et ødelæggende mønster i at andre var vigtigere end hvordan jeg havde det, da det ikke er vigtig hvordan jeg havde det, så hvorfor skulle jeg bruge energi på at stå op for mig selv? Jeg var mest elsket i at være undertrykt – under andres behov.

Da jeg begyndte at bruge ordet jeg i stedet for man, hørte jeg tit folk sige: Hvor er du egoistisk, du tænker kun på dig selv, du er for meget, du er selvoptaget og måske skulle jeg tage et kommunikationskursus. Jeg vidste, at det folk gør mod mig gør de for sig selv, og har INTET med mig at gøre. Jeg sagde stolt: Jeg er egoistisk, fordi jeg ønsker mig selv det bedste, og er den vigtigste i mit liv.

Jeg lærte kraftfuld kommunikation under min ICF-coachuddannelse hos Mindjuice. De havde fokus på, at vi undlader ordrerne som: man, burde, ikke, bør og skal, da det HAR en negativ virkning i vores mindset og i den videre givende kommunikation. Ordet jeg, havde jeg brug for at lære, for at kunne elske mig selv for hvem jeg er, hvem jeg har været og hvordan jeg ser ud.

Jeg tog et valg om at være ansvarlig. Jeg havde det virkelig svært ved at tale udefra JEG, fordi jeg følte, jeg ikke kunne gemme mig mere for omverden, folk kunne hænge mig op på det jeg sagde og jeg frygtede for det ubevidste manglede ansvar der kom frem i lyset, som jeg havde brug for at tage lederskab omkring. Jeg fik vejtrækningsbesvær og svede ture. Jeg begyndte at tage mit liv ansvarligt og vælge at leve et liv med værdi.

ALT starter fra mig selv FØRST – i min kommunikation af de handlinger jeg tager. Det starter med jeg. Tak.