Mødet med jaguaren
Jeg drømte en drøm, der satte mine tanker i spil omkring mit liv. Hvad ville denne jaguar fortælle mig? Jeg drømte drømmen tilbage for ca. halvanden år siden, hvor jeg følte jeg stod midt på vejen, til at tage en ny drejning i mit liv.
Drømmen
Jeg gik udenfor om aftenen i vildmarken, og kunne ikke se særligt langt frem. Det var stjernerne der gav lidt lys. Jeg kunne høre de vilde dyr brøle i mørket. Jeg var ikke bange. Hvis jeg blev dræbt, skete det og hvis jeg overlevede til dagen efter, skete det.
Ude i mørket kunne jeg se nogle mørke skikkelser der kom imod mig. Jeg kunne høre menneskers stemmer synge, lød det til, på et sprog jeg ikke kendte. Det var en flok indfødte der kom trampende imod mig. De tog mig med til deres landsby. En af lederne tog mig til side, da vi var kommet til deres landsby. Hun gav mig en saks i hånden som var et våben, og sagde jeg skulle holde på et af bladene og håndtaget, og jeg skulle finde en ung dreng ude i mørket, rive ham med saksen i ansigtet, hvorefter jeg ville blive sat på en prøve af vildmarken. Hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg blive dræbt af de indfødte.
Jeg blev sat ud foran en stor port ind til landsbyen. Porten lukkede i med et stor brag, og jeg begyndte at gå ud i mørket. Jeg fandt hurtigt drengen. Han så bange ud, jeg tænkte ikke meget, jeg gjorde min opgave hurtig, rev ham i hovedet, og gik/ løb væk fra ham ud i mørket. Det blev hurtig mørkt bag mig, og jeg kunne ikke se nået foran mig. Lige pludseligt stod jeg ansigt til ansigt med en jaguar.
Jeg stivnede. Jaguaren rev mig med dens porte i ansigtet. Jeg faldt besvimet om, og jaguaren løb over til drengen og dræbte ham. Jeg var blevet godkendt af dyreriget, at jeg var deres nye beskytter.
Vågnede op igen
Det første jeg gjorde, var sige højt SHIT…. Tage min computer og skrive min drøm ned i et Word dokument. Derefter kom tanken; Er jeg sat på denne jord for at kæmpe for dyreriget, med den handlings power jeg er i besiddelse af, som jeg endnu ikke havde lært at rumme, da jeg var bange for min egen power. Jeg kunne mærke ny forfriskende energi, fordi jeg brænder så inderligt for at være i fronten for dyrene og bringe ansvarlighed på dagsorden med selvudvikling. Uden den, vil vi og jorden lide. Vi har brug for at leve med et åbnet klarsyn omkring vores handlinger, og hvorfor vi gør som vi gør, samt hvad er årsagen til vi handler som vi gør?
Hvad får du ud af min drøm? Lad mig høre det. Skriv det nedenfor.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!