Spejlbilledet af os selv i dæmonen

Jeg tog ud på landet for at komme væk fra mit liv. På gården var der andre mennesker der også gerne ville komme væk fra det liv de kendte til. Det handler om at vi alle gerne vil væk fra os selv.

Det var rigtig hyggeligt de første dage, hvorefter det begyndte at blive uhyggeligt, fordi nogle af dem der var på gården, ændrede sit ansigt i deres eget spejlbillede, i et spejl til en dæmon.

Jeg blev bange, og prøvede at holde mig tilbage. Idet jeg ser mig i spejlene på gården, ser jeg mig selv, men det er ikke mit normale ansigtsudtryk, det er en dæmon der ligner mig. Jeg flygtede fra spejlene, men jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde en dæmon i mig, og hvor meget jeg end prøvede at flygte væk var den lige ved min side hele vejen.

Dagene gik, og nogle begyndte at ligne en dæmon. Jeg havde brug for at face min egen dæmon og blive et med den. Jeg så mig selv i øjnene i spejlet og råbte med kærlighed til den, i takt med jeg ødelagde spejlet. Jeg blev hel og havde slutter fred med min dæmon.

Desværre blev nogle af dem på gården taget af deres egen dæmon og tog sit eget liv. Idet de lignede mere og mere en dæmon uden at kigge sig i spejlet, var det på grænsen til at være for sent. Derfor valgte jeg nu at jeg måtte gå over til den i mig, og blive et med den, da jeg ønskede at rumme hele mig selv.

Indsigten jeg fik, da jeg vågnede var, at lige meget hvor meget jeg prøver, vil jeg aldrig kunne løbe væk fra min fortid, da min fortid er og vil altid være en del af mig, den definerer ikke hvem jeg er. Jeg rummer lys, mørke og det er op til mig selv og kun mit eget ansvar, hvornår jeg vil face mine egne indre dæmoner inden de tager over?

Hvad fik du ud af min drøm? Lad mig endelig høre nede i kommentarfeltet, jeg vil vente spændt på det. Jeg synes det er en meget spændende drøm at tænke over, og den rummer et rigtig vigtigt budskab om hvordan livets veje kan gå.

Tak for at du læste med hertil.