Selvforgudelse
Intro til selvforgudelses bloggen: Jeg hjælper personer med at hele de følelser de har det svært ved. De deler deres følelser med mig, og jeg skriver om min visdoms helende kraft, om min egen følelse fra mit liv. Dette giver personen selvkærlighed, accept og lærer dem bedre at kunne forstå deres egne følelser. Hvordan opnår personen det? Fordi personen spejler sig i min hudløse ærlighed og ægthed.
Utilstrækkelig
Hvis jeg giver mere end hvad jeg forventer tilbage fra en anden person, vil jeg opnå at kunne gøre det godt nok i andres øjne og anerkendelse. Men hvorfor får jeg ikke anerkendelse tilbage? Jeg stræber efter at gøre alt perfekt, og jeg sidder tilbage de fleste gange og føler mig ikke set for hvad jeg giver. Måske anstrenger jeg mig ikke nok for at jeg får anerkendelse. Jeg må anstrenge mig endnu mere.
Hvad gør jeg galt?
Jeg kan ikke gøre det godt nok i andres øjne, jeg får mere utilfredshed tilbage eller en følelse af at jeg ikke kan finde ud af at gøre det godt. Hvorfor skulle jeg prøve, jeg føler mig alene inde i mit indre barn, og jeg synes andre er utaknemlige, selvom jeg vil gå igennem ild og vand for dem, og hvad giver de tilbage, feedback på hvad jeg kunne gøre anderledes, gøre mere af eller få at vide at jeg ikke anerkender den anden nok.
Hvorfor skulle jeg anerkende dig, når du ikke kan tage imod det? Og hvordan kan jeg selv anerkende mig selv, fordi jeg føler jeg ikke er nok og gør det godt nok i andres øjne? Hvad giver de tilbage til mig, udover utilfredshed, jeg får hverfald ikke det jeg søger, anerkendelse, og får at vide at det er godt det jeg gør, ja ros. Jeg er ved at blive sindssyg, omkring hvor meget jeg skal anstrenge mig, og jeg får ikke det jeg længes efter i mit hjerte.
Hvorfor kan det være at det aldrig er GODT NOK det jeg vælger at give andre? Hvad gør jeg galt? Jeg synes det er hårdt at have så meget kontrol over at jeg skal præstere på sådan et højt plan, og det tager på min egen energi og jeg forventer mere af mig selv end jeg gør af andre, når jeg er sammen med dem. Jeg føler mig så fikseret og jeg er ved at blive vanvittig over kontrollen, for uanset hvor meget jeg strækker mig, er det ALDRIG godt nok. Jeg bygger mere selvhad til mig selv og snerrer hurtigt ad folk, når de kommer med deres feedback.
Hvorfor er det så svært for dig at sige hvad jeg gør rigtig i dine øjne, i stedet for at du har så meget fokus på hvad jeg kunne gøre bedre til næste gang eller kunne gøre mere af. FUCK, hvor er det svært at anerkende mig for det jeg prøver at gøre for dig, at virkelig leve op til dine behov og stræbe længere end det, for at gøre dig glad. Og det jeg får igen er begrænsning.
Sandheden bag facaden
Jeg prøver at gøre andre glade før jeg gør mig selv glad, og dermed glemmer jeg mig. Det kan være fordi jeg måske ikke synes jeg er vigtig nok? Jeg kunne sige så mange flotte anerkende ord om sandheden om at det er en facade, jeg frastøder nemlig ordene, fordi jeg ikke tror på dem inde i min indre kerne. Hvordan kan det være at jeg har strukket mig så langt og i denne bevægelse har jeg gjort selvskade, så at jeg ikke kan se at andre giver mig anerkendelse, fordi jeg ikke kunne se mig selv.
Hvor anerkender jeg mig selv? Jeg anerkender faktisk ikke mig selv. Jeg har så travlt med at få det fra andre og få mit kvik fix, og når jeg så fik det, så kunne jeg tage det ind og blive opfyldt af andres ord. LØGN. Det kvik fix gik hurtig over, fordi jeg havde ikke lært at give det til mig selv, bedre sagt jeg ville ikke lære det, fordi jeg synes ubevidst at jeg ikke havde fortjent at anerkende mig selv, jeg havde fortjent at det skulle være hårdt og smertefuldt. Denne bevægelse undertrykte min længsel efter selvaccept.
Jeg havde brug for at lære at give det til mig selv FØRST, før jeg kunne give det til andre og tage imod det fra andre. Hvordan? Hjælp mig? Der er mange årsager til at jeg i dag har lært at give det til mig selv og have den største selvkærlighed til mig selv når jeg ryger i ego/offerrolle. Jeg begyndte i sin tid at sige, ”Jeg har fortjent det”, og spejle mig i andres lys/evner, sige TAK når folk anerkendte mig, og her valgte jeg at tage det ind, og lave forskellige øvelser, som jeg lærte på min coach uddannelse.
Spejl dig i andre og lær igennem deres handlinger, de handlinger de putter bag deres ord til sig selv, har været guld værd, for jeg lærte det. Lære noget nyt, handler om et aktivt valgt, indsigt, strategi og motivation for at elske mig selv. Hvad mener jeg med at spejle dig i andre? Jeg snakker og lyser sider og skyggesider op, som andre får op i dig. En god følelse, tanker eller reaktion. Alt er godt, selv det der gør ondt. Vi er alt.
Følelsernes stemme
”Du behøver ikke at forstå din følelse, for at elske den” – Simpel, det starter med at du giver slip på din kontrol med at fikse dig selv, yes fikse dig selv, vi alle gør det, ubevidst som bevidst. Kontrollen af at fikse en forståelse frem i os. Desværre skader det dig selv i de fleste tilfælde end det gør gavn. Giv slip, og indsigten om din følelse vil komme til dig, når du er klar til at modtage dens sandhed. Tak. Lær tålmodighed, nogle følelser tager længere tid end andre, det er helt normalt, det starter med at du giver slip, og byder overgivelse velkommen.
Følelsen du har inden i dig lige nu, som du måske har svært ved at sætte ord på, forstå og accepter, er en god start. Så send mig en kort og simpel tekst om din følelse, hvor igennem du vil kunne spejle dig i min følelse og blive bedre til at give slip med selvkærlighed.